Inspirerende Badeværelser med Wauw-Faktor

Nybyggerne imponerer igen med deres alsidighed og inspirerende badeværelsesdesign. Hvis du er interesseret i eller måske bare lidt nysgerrig omkring deres valg af materialer og farver, så kan vi hjælpe dig godt på vej. Både Malene og Christian fra Gult Hus, og Trine og Mikkel fra Grønt Hus har nemlig været forbi vores farvehandel i Silkeborg, for at finde de perfekte materialer til at indramme deres badeværelser. 

‘Ler væg... Rosa mineralmaling... Lerpulver blandet med vand og vegetabilsk olie’

Kært barn har mange navne og det kan vi konstatere, at den eksklusive beklædning på væggene i Grønt Hus’ badeværelse også fik i dette afsnit.

 
 
 

Bæredygtige og naturlige materialer

Matteo Brionis materialer består helt konkret af rå jord og den fineste ler, omhyggelig udvalgt fra forskellige landområder. Med denne sammensætning er resultatet et moderne byggemateriale, som både er smukt, alsidigt og allergivenligt. Et fordelagtigt plus ved at anvende naturmaterialer er, at uanset farvevalg vil det passe til din indretning.

 

 


Et nyt og spændende samarbejde

Lige nu venter vi spændt på, at kunne præsentere og tilbyde den helt nye og unikke TerraSilk; En naturlig, lerbaseret maling klar til brug, sådan at du også kan opleve de smukke og jordnære overflader i hjemmet. Malingen er baseret på en emulsion af naturlige olier og voksarter, og indeholder hverken titandioxid, biocider, konserveringsmidler eller opløsningsmidler. TerraSilk lermaling påføres med en pensel på enhver puds, cement og gips væg.

Den nye maling kommer indenfor de næste par uger, lige her og kun her ved Farve&Lak.

 


 

-- Her er Nybyggernes egne billeder fra de inspirerende badeværelser --

Udklip af billeder fra Gult Hus og Grønt Hus

 
 
 
 
 

Wellness i Hjemmet

Lady Minerals Revive

En indfarvet spartelmasse med samme rå udtryk som kalkmaling. Minerals Revive er ikke bare en flot vægbeklædning, det er et produkt til vægfornyelse. Som opgradering til en almindelig kalkmaling kan Lady Minerals Revive udglatte strukturforskelle. Det vil sige, at spartelmassen kan bruges i stedet for maling på ujævne vægge, vægge med glasvæv eller en anden overflade du ønsker udjævnet og samtidigt opnå det rå og naturlige utryk fra mineralerne i en kalkmaling.

Lady Supreme Finish

En suveræn indendørs træmaling - Bedst i test. Lady Supreme Finish kan bruges til alt træværk, lige fra møbler til loftpaneler til vinduesrammer, og findes i fire forskellige glansgrader. Lady Supreme Finish flyder godt sammen, så du lettere undgår grimme penselstrøg og er desuden en lugtsvag træmaling. 

 


Tips&Tricks: Sikre vådzoner

Går du med tanker om at genopfriske det gamle badeværelse eller skal du til at male et helt nyt badeværelse, kan du komme langt med ganske almindelig væg- og loftmaling, som vi så i dette afsnit af TV2's Nybyggerne. Der er dog tale om et rum med vådzoner, og dem bør du være særlig opmærksom på. Bygningsregelmentet siger, at et badeværelse skal opdeles i fugtige zoner og vådzoner. Vådzoner er betegnet som gulvet, 10 cm kant op ad væggen hele vejen rundt, væggen i brusenichen, samt en halv meter over. Derudover har du også vådzoner ved væggen bag håndvasken og et eventuelt badekar, samt en halv meter ud på hver side. De resterende overflader på badeværelset er betegnet som fugtige zoner.

Deciderede vådzoner skal have en god vådrumsikring, det opnår du ved at bruge en vådrumsgrunder og vælge en maling med en kraftig vådrumsmembran. Til de fugtige zoner kan du sagtens anvende en almindelig vægmaling, såfremt du har en god udluftning. Hvis udluftningen ikke er i top, kan du vælge at fortsætte hele vejen rundt med vådrumsgrunderen for at sikre, at fugten i rummet ikke trænger ned i underlaget og der opstår mug eller skimmelsvamp.

35 års erfaring

Professionel vejledning

Gratis fragt over 500kr.