Vinduesmaling

Har du fået nye vinduer eller trænger dine gamle vinduer blot til en opfriskning, så er vinduesmaling vejen frem. Ved at lave et godt forarbejde og vælge den rigtige type maling, så kan du forlænge dine vinduers levetid med op til mange år og opnå det udtryk du ønsker for dit hjem. Vores udvalg inkluderer kendte mærker, som blandt andet Drygolin og Demidekk, der også beskytter dine vinduer mod vind og vejr. Skal du have hjælp til at komme i gang med dit vinduesprojekt, har vi nedenunder lavet en guide til, hvordan du bedst maler dine vinduer step-by-step.

Vinduesmaling

4 varer

  1. Südwest AquaVision Venti satin vinduesmaling
    Südwest AquaVision Venti Satin Vinduesmaling
    0.75 og 2.5 L udendørs maling til vinduer og døre der forebygger mod råd og svamp.
    Pris fra: 298,00 DKK
  2. Gjøco Herregård Exclusive Oliemaling
    Gjøco Herregård Exclusive Oliemaling
    0.68 og 2.7 L oliemaling til beskyttelse af udendørs vinduer, døre og lignende træværk. Malingen fås i mange flotte farver med en halvblank glans og beskytter mod mug- og skimmel samt UV-nedbrydning af træet.
    Pris fra: 169,00 DKK
  3. Jotun Drygolin Vindue
    Jotun Drygolin Vindue- og Dørmaling
    0.9 og 2.7 L oliemaling til udendørs beskyttelse af træværk som vinduer og døre. Malingen efterlader en skimmelhæmmende overflade på træværket uden penselstriber.
    Pris fra: 239,00 DKK
  4. Jotun Demidekk Ultimate Vindue
    Jotun Demidekk Ultimate Vindue
    0.68 og 2.7 L træbeskyttelse i mange farve til udendørs træværk som vinduer, døre, møbler, hegn og lignende. Demidekk Ultimate har lange vedligeholdelsesintervaller og beskytter mod vind og vejr.
    Pris fra: 238,00 DKK Normalpris 299,00 DKK

4 varer

Vinduer herhjemme ses generelt i tre forskellige typer/materialer: 1) Plastik, 2) Træ, og 3) Aluminium. Plast- og alu vinduer kræver oftest ikke mere end en omgang rengøring for igen at få en flot overflade. Synes du alligevel, at dine vinduer trænger til maling, så kan det sagtens lade sig gøre, hvis du har anskaffet dig den korrekte grunder.

Mal træ vinduer: Step-by-step

Før du giver dig i kast med at male og genopfriske dine ‘gamle’ vinduer, så er det vigtigt, at du tjekker træets kvalitet. Er der tegn på forrådnelse eller mørnet træ, så bør en fagmand kontaktes til at vurdere skadens omfang. Du kan nemt undersøge dit træ ved at tage en skruetrækker eller lignende og stikke i træet, uden at presse for hårdt. Er træet blødt bør du ikke male, før en faglig vurdering er på plads. På den måde undgår du større skader, der kan opstå på grund af f.eks. indespærret fugt.

Trin 1: Vask rammer og karme
For at opnå et godt resultat, er det vigtigt at rammer og karme er rene. Vask grundigt for at fjerne urenheder, støv og fedtpletter fra træet. Hvis karmen ikke er vasket, kan du risikere, at malingen ikke vil sætte sig fast eller at der kommer urenheder i overfladen - og så er der ikke andet for, end at starte forfra.

Trin 2: Slib alle flader
Malingen har de bedste forhold til at hæfte sig til træet, hvis den gamle behandling er slebet ned og ned trængte urenheder er fjernet. Til det formål skal du bruge finkornet sandpapir, f.eks. korn 180. 

Trin 3: Udbedre skader - dette trin kan springes over
Hvis dine rammer og karme har ujævnheder, huller og skader som du ønsker udbedret, så kan du med fordel anvende Jotun Akrylspartel. Når produktet er tørt, sliber du det til med finkornet sandpapir, så det følger karmens oprindelig form.

Trin 4: Fjern slibestøv
Efter at alle flader er blevet slebet, skal du endnu engang sikre, at alt støv fjernes fra dit vindue, da malingen ellers ikke har optimale fæstnings forhold. En fugtig klud skulle kunne klare arbejdet i denne omgang.

Trin 5: Mal - du er klar!
Når fladerne er tørre, kan du starte med at påføre det første lag maling. Det er vigtigt, at træet er tørt inden du maler, ellers kan du risikere at der samles fugt inde bag malingen, som i værste tilfælde kan fremskynde en forrådnelsesproces. Når første lag maling er tørt, kan du igen gribe penslen og påføre andet lag. I langt de fleste tilfælde er to lag, alt der skal til.

Mal nye ubehandlede træ vinduer: Step-by-step

Er dine vinduer nye og ubehandlede eller repareret med frisk træ, så er fremgangsmåden grundlæggende den samme proces, som ved genopfriskning af maling på gamle vinduer. Alt du skal tilføje er, at det nye træet skal males med grundingsolie inden malingen påføres.

Tip til maling af vinduer:

  • Halvblank maling er nemmere at arbejde med og risiko for synlige penselstrøg mindskes
  • Glansværdi gør også vinduer nemmere at rengøre og vedligeholde, da overfladen er mere afvisende overfor skidt og snavs
  • Malertape kan hjælpe dig med at holde glasset pænt og malingsfrit
  • Du kan med fordel benytte flere pensler: en rulle til fladerne og mindre pensler til kanter og hjørner